Din kurv

Om TURBINE forlaget A/S

Forlaget har hovedsædet få meter fra havnebassinet på Aarhus Havn, hvorfra TURBINE forlagets 15 medarbejdere årligt sender knap 400 titler på gaden. Vores program spænder vidt fra bøger til de mindste læsere over krimi- og kogebøger til spændende fagbøger for den brede såvel som den snævre målgruppe.

 

Forlagets profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Gazellevirksomhed

Gazelle_logo.jpg

 

Vi er et firma i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen.

 

Udnævnelsen til Gazellevirksomhed viser, at vores forlag er en af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark.

 

Gazellevirksomhederne kåres af Dagbladet Børsen og Jyske Bank, og opfylder en række krav om vækst og økonomisk stabilitet over en 4-årig periode.

 

 

Kontorhotel

Ude på Mellemarmen i Aarhus Havn driver Turbine forlaget et kontorhotel med 16 pladser. Kontorhotellet ligger i rustikke omgivelser i et gammel kornlager med udsigt ind over den inderste havn og til den anden side industrihavnen. Alle lejere arbejder med journalistik, design og kommunikation af forskellig art.

 

Her kan du læse mere om vores kontorhotel. (Åbner pdf fil)

Generator

I samarbejde med indehaveren Per Straarup Søndergaard driver TURBINE forlaget Generator. Generator udvikler og afholder kurser, konferencer og skræddersyede arrangementer inden for pædagogik, psykologi og ungdomskultur.

 

Fælles for arrangementerne er et skarpt fokus på at kvalificere professionelles kompetencer til at møde børn og unge dér, hvor de er og at tilrettelægge indsatserne, så deres læring og udvikling optimeres. På arrangementerne klædes deltagerne på til at varetage både det relationelle og det metodiske arbejde.

 

Se mere om Generator