Din kurv
product_product.xslt

For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura

Aldrig før har sportsjura fyldt så meget i sportens verden og medierne, som tilfældet er i dag. Sportsjuraen er blevet en central del af kampen.

Om det er disciplinære sager med spillere, der forbryder sig mod sportens regler, store og komplekse dopingsager, klubber i kamp for økonomisk overlevelse, samspillet mellem dansk bredde- og eliteidræt eller matchfixing som en trussel mod sportens eksistens, så er juraens skrivebord rykket ind i midtercirklen.

Advokat og sportsjurist Jens Bertel Rasmussen tager i sin debat- og erindringsbog For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura livtag med en række af sportens største problemfelter.

Der leveres markante holdninger til dopingsynderes manglende retssikkerhed. Den danske kronprins Frederik står for skud, når han ufrivilligt havner i sportspolitiske brændpunkter. Ligesom fodboldlandstræner Morten Olsen heller ikke går ram forbi i sin problematiske kollision med ytringsfriheden.

Samtidig er For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura et opgør med oldnordiske politiske systemer, der spænder ben for frugtbare samspil mellem professionelle sportsklubber, kommuner og erhverv. Det er en bog, der peger frem mod et sportsministerium, som for fremtiden kan varetage sportens interesser.

Bogen er krydret med talrige historiske eksempler på kampe og begivenheder, der har været med til at trække sportsjuraen frem i forreste geled. Enkeltsager dissekeres, alt imens Jens Bertel Rasmussen - som i årtier har siddet med ved bordet i såvel nationale som internationale idrætsforbund - med personlig nerve beretter fra sit liv med sport.
kr. 299,95
(inkl. moms)
 

Din kurv

Din kurv er tom
Du har    produktprodukter  i din kurv
Opdaterer...
Total (ekskl. fragt) 
Til kassen
Opdaterer...
 

Fakta

Titel
For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura
Undertitel
-
Serie nr.
-
Forfatter
Jens Bertel Rasmussen
Oversætter
-
Illustrator
-
Fotograf
-
Udgivelsesdato
27.11.2012
Antal sider
219 sider
Indbinding
Limryg
ISBN
978-87-7141-059-4
productList.xslt

Findes også som e-bog

productList_ajaxProduct.xslt
 
 

E-bog » download

Leveres på e-mail

Udgivelsesdato: 27.11 2012

kr. 139,95
 

Af forfatteren

 
 
For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura